top of page
Skærmbillede 2019-05-27 kl. 12.42.50.png

Historien bag

GH Form er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1995 af Jane Wolff-Petersen med visionen om at skabe byrumsinventar af høj kvalitet, der forgivningsmæssigt og funktionelt er på højde med dansk formgivning i øvrigt. 

Sønnen Christian står for udvikling af produkterne i samarbejde med førende skandinaviske arkitekter, designere og kunstnere og egne støberier, således bidrager vi med viden om optimering med hensyn til udforming, miljø og produktionsomkostninger. 

GH Form deltager i individuelle udviklingsforløb i samråd med bygherre til projekter der ønsker en egen profil til det enkelte projekt. 

Gennem årerne har vi modtaget anerkendelse for vores indsats, i form af priser. GH Form's første pris var ID prisen, for godt industrielt design. Prisen blev uddelt af Dansk Design Center for vores system af ledelinjer i byens belægning. Vi fastholder ånden i familieskabet og fordelene ved korte kommunikationsveje, fleksibilitet og nærhed. 






Byens rum

 

De fleste mennesker kender forskellen på byrum, vi haster igennem, og byrum, vi føler glæde ved at være til stede i. Stedets ånd skabes af livet i byen, men byen skabes også gennem iscenesættelsen af det fysiske rums form, farver og overflader og af rummenes møblering, belysning og beplantning.

Byens rum er et demokratisk rum for alle og får stadig større betydning. Det er denne slags byrum, GH form ønsker at være en del af.


 


Virksomhedsprofil
 

GH Form udvikler, fremstiller og sælger GH Form udstyr til byens rum.

Produktudviklingen finder sted i samarbejde med nordiske designere, arkitekter eller kunstnere og vores egne jernstøberier. GH Form bidrager med viden om udformning af produkter, således at de optimeres med hensyn til udformning, miljø- og produktionsomkostninger.
 

GH Form deltager også i individuelle udviklingsforløb i samråd med bygherre til projekter der ønsker en egen profil til det enkelte projekt.

Målet er, at inventar til byens rum, formgivningsmæssigt og funktionelt, bliver lige så smukt og anerkendt som dansk formgivning i øvrigt.




Værdier

GH form vil leve op til at være en ansvarlig og bæredygtig virksomhed. Fokus på bæredygtige materialer og samarbejde med de bedste formgivere er vores grundsten. 

Høj kvalitet og nordisk design, samt social og miljømæssig ansvarlighed såvel som sikkerhed for samarbejdspartnere og medarbejdere. 

GH form er et dansk familieejet selskab, der vil fastholde ånden og fordelene ved korte kommunikationsveje, fleksibilitet og nærhed.

GH form vil holde på danske arbejdspladser.

bottom of page