2005 CHRISTIANSBRO

Fredag d. 26. august 2005 blev Christiansbrobænken, skabt til de tre ejerforeninger, Løvens-, Elefantens- og Enhjørningens Gård, indviet på Christiansbro i København, med deltagelse af bla. Henning Larsen, repræsentanter for beboerne og GHform. GH form har tidligere leveret udendørsbelysningen til området. Efterfølgende har GHform i samarbejde med Henning Larsens Tegnestue udviklet og produceret 14 bænke til området langs kajkanterne. Denne bænk har fået navnet ”Christiansbrobænk” og består af en granitplint i ét stykke med bænkesæde af mahogni. Til at stå sammen med bænkene har HLT valgt Mobilia affaldsspanden i ubehandlet støbejern. Denne affaldsspand er tegnet af arkitekt Erik Brandt Dam og produceres af GHform.