Mobilia Bænk 80

Mobilia bænken er en enhed – en komponent – der alene eller ved addition i forløb af linjer og kurver bliver en integreret del af byrummet.

GH form har i samarbejde med Erik Brandt Dam udviklet Mobilia serien, der udover bænke omfatter borde, griller, urinal samt informationstavle.

Mobilia er byrumsinventar udviklet som et byggesæt af komponenter, der forener kvaliteten i industriel produktion med muligheden for individuel udformning i forhold til det aktuelle projekt. Til Mobilia 80 Bænk findes ryglæn og armlæn.

Bænken fremstilles både i støbejern og stål. Leveres overfladebehandlet som pulverlakeret i korrosionsklasse IV, eller med oliebehandlet overflade.
Mobilia bænken monteres som standard med mahognitræ.

Bænken produceres i moduler à 2 meters længde i rette eller kurvede forløb i henhold til givent projekt. Dette giver helt nye geometriske muligheder indenfor industrielt fremstillet inventar til byens rum.

Trælamellen på 40x80x600 mm oplægges vinkelret på bænkens længde. Udskiftning af beskadigede lameller er enkelt at udføre.
Bænken funderes under terræn eller kan opstilles direkte på belægning alt efter omgivelsernes beskaffenhed.